Branding har hjulpet Georg Jensen Damask
Tekstil- og designvirksomheden Georg Jensen Damask i Kolding er siden årtusindeskiftet gået fra truende konkurs til tocifrede vækstrater.
En af årsagerne er outsourcing samt branding og marketing. Til sommer lancerer Georg Jensen et nyt brandingprojekt, der bl.a. inkluderer en ny annoncestil, nyt emballagedesign og logo.
Samtidig går man væk fra de hidtidige trykte kollektionsoversigter og introducerer en mellemting mellem brochure og magasin, hvor kodeordene er "livsstil" og "inspiration".